Tider


Ved at trykke på "Mine tider" kan du se de tider du har bestilt via e-portalen, og du har mulighed for at slette en tid hvis du alligevel ikke får brug for den.  Hvis du ikke kan få lov til at afbestille en tid, er det enten fordi datoen/tidspunktet allerede er overskredet eller at man er for tæt på datoen for konsultationen.

 

Hvis du vil bestille en ny tid, skal du trykke på "Bestil tid", og så vil du få mulighed for at vælge en ledig tid hos den behandler du ønsker. Man starter med at vælge en konsultationstype, og herefter kan man vælge imellem de behandlere i klinikken der tilbyder den valgte type. Typisk kan man kun vælge konsultationer hos læger, men ofte kan man bestille tid til blodprøver o.l. hos både læger og sygeplejersker.

 

Når du har valgt type og behandler, vil du i kalenderen se nogle dage som er markeret med en grøn farve. På de grønne dage, er der mulighed for ledige tider af den valgte type, og du kan se disse ved at trykke på den ønskede dag. Når du har valgt en dag, vil de ledige tider for dagen blive vist i boksen til højre for kalenderen. Du kan vælge en passende tid ved at trykke på den, eller vælge at se ledige tider på andre dage ved at vælge en anden dag i kalenderen.

 

Når du har fundet en passende tid, kan du i feltet "Angående" skrive en kort besked til lægen, så han kan se hvad du ønsker tiden til.

Inden du bestiller en tid, kan du i feltet "Email" kontrollere at systemet har din korrekte e-mail adresse registreret, og evt. ændre denne ved behov.

For at afslutte din booking, skal du trykke på knappen i bunden af billedet som kan hedde "Forespørg" eller "Book" aftale, alt efter hvordan din læge har opstillet sin tidsbestilling.

 

Hvis knappen hedder "Book aftale", er din tid automatisk godkendt, og du har fået den tid du har valgt. Hvis knappen hedder "Forespørg aftale", sender systemet en forespørgsel til lægens kalender, og du har først fået tiden, når du modtager en besked om det i konsultationer. Hvis lægen bliver nød til at afvise en tid, eller ændre et ønsket tidspunkt, vil du også modtage en besked herom under "læs svar/besked".