Under "Forny recept" kan du bede om at få fornyet recepten på de
lægemidler du er i fast behandling med. Listen vil kun indeholde
lægemidler hvor recepten kan fornyes elektronisk og hvor du er tæt
nok på genudleveringsdatoen til at du må bestille lægemiddelet
igen. Listen vil aldrig indeholde vanedannende lægemidler såsom
sove - og nervemedicin, eller morfin og morfin lignende
lægemidler.
Du kan komme ud for at apoteket har udleveret et lægemiddel der
ikke hedder det samme som det din læge har skrevet på recepten,
hvilket sker helt automatisk hvis apoteket har et billigere
identisk produkt. Kommer du i tvivl om hvilket lægemiddel du skal
forny, skal du altid kontakte klinikken.
Du bestiller lægemidlerne ved at trykke på "Bestil" knappen ved
siden af de enkelte lægemidler. Hvis knappen er grå og ikke
reagerer, er det fordi det er et lægemiddel der ikke kan bestilles
på nuværende tidspunkt og der vil ofte stå i knappen hvad status på
lægemidlet er. Afventer godkendelse betyder at du har bestilt
præparater, men bestillingen er endnu ikke blevet behandlet i
klinikken.
Når du trykker bestil på et præparat, skal du vælge hvilket
apotek du ønsker at afhente din bestilling på, listen vil som
udgangspunkt indeholde det apotek/udleveringssted som klinikken har
registreret som der hvor du plejer at hente dine lægemidler.
Herudover kan man være "Receptserver" som giver dig mulighed for at
afhente din bestilling på et hvilket som helst apotek i landet.
Du kan her også i feltet "Email" kontrollere at systemet har din
korrekte e-mail adresse registreret, og evt. ændre denne ved
behov.
Hvis din læge godkender eller afviser din bestilling, vil du
modtage en besked under "Læs svar/beskeder".